top of page

__ THERESA SALOMONSEN

Kast himlen i havet

// Fraværet af Gud er som et knivstik / jeg ryger den ene cigaret efter den anden / husker hvordan jeg lå fladt på maven / med armene bredt ud som et kors / og råbte / jeg er din / du elsker kun barnet i mig / men jeg har krænget barnet af mig som en ham / og står nu / nyfødt / med løgnen som en moderkage i hænderne //

BESKRIVELSE

Kast himlen i havet søger gennem tre dele at indkredse og undersøge magtforholdet mellem det enkelte menneske og dets omverden som grundlag for en stabilt afgrænset egen-identitet.

 

Som baggrund for undersøgelsen af magtforholdene mennesker imellem ligger erindringen om en religiøs opvækst, som det lyriske jeg har vendt ryggen til. Samlingen fremstiller længslen efter et pejlemærke i religionens fravær, en stabil magtposition jeg´et kan definere og afgrænse sig selv i forhold til. Tabet af religionen fremstår som en skyld og en sorg, der ikke stabilt lader sig udfylde af hverken mænd, stoffer eller smerte.

​

Digtsamlingen består af tre dele: Underkastelser er en samling klassisk modernistiske digte af varieret længde og form. Dedikationer er en undersøgelse af grænsen mellem dedikations-digt og selvbillede. Obduktioner er en suite af lyriske monologer og en afsked med et kærligheds-du.

 

Kast himlen i havet

Pris 150 kroner.

​

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond

FORFATTEREN

Theresa Salomonsen er uddannet fra Forfatterskolen. Hun har haft digte med i tidskriftet Cool. Kast himlen i havet er hendes debut.

FORHANDLERE

Ræven og Pindsvinet

Møllegades Boghandel

Arnold Busck Købmagergade

Tranqueba

​

Kan bestilles hos alle danske bogforhandlere.

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
bottom of page