__ PÅ LYSERØDT PAPIR
2013
På lyserødt papir er en tekstinstallation af Gerd Laugesen. Et lyserødt tekstunivers som man helt konkret vil træde ind i og blive omsluttet af. Det er et værk på 444 enkeltstående tekster. 444 tætskrevne A4 sider. Skrevet på skrivemaskine på Clairefontaines lyserøde papir, og plastret på væggene, fra gulv til loft, som et tapet.
Værket er en undersøgelse af materialet, mediet og betingelserne for tekstens tilblivelse. Hvad sker der når materialet er lyserødt? Når mediet er en gammel østtysk Kolibri skrivemaskine? Når betingelsen er papirets fysiske begrænsning?
Reception, oplæsning, lyd&lyrik mm. på Korridor No. 33, fredag d. 4. oktober, kl. 16.44
Det lyserøde rum kan opleves til og med lørdag den 2. november på Korridor.
Bogobjektet På lyserødt papir kan købes for 444 kr. hos Korridor. Værket er printet i 44 nummererede og signerede eksemplarer.