top of page

__ DAMBUDZO MARECHERA

Sultens hus

// Den gamle mand døde under hjulene på det tyvende århundredes godstog. Der var intet andet end pletter, blodpletter og kødstumper, tilbage, da dets fulde længde havde fortæret ham. Og det samme er ved at ske med min generation. //

FORFATTEREN

Dambudzo Marechera (1952-1987) var en enfant terrible i sin tid, i Zimbabwe, i sit eksil i England og i sin skrift. Han var poet, forfatter og dramatiker, men nåede kun at udgive tre bøger, inden han døde af AIDS som 35-årig. På trods af dette er det uden sammenligning ham og hans værker, der har været den store inspiration for Zimbabwes yngre generation af poeter og forfattere. Sultens hus blev udgivet som en del af novellesamlingen med samme titel (The House of Hunger) i 1978. Den vandt den prestigefyldte Guardian Fiction Prize i 1979.

BESKRIVELSE

Sultens hus er en af de stærkeste og mest brutale beskrivelser af ghettoliv og håbløshed i Zimbabwe (Rhodesia) i årene op til selvstændigheden. Allerede mens selvstændighedskampen antog momentum, udtrykte Marechera skepsis overfor det nationalistiske projekt og den etniske polarisering der bl.a. førte til guerillaernes overgreb mod civile. Værket kan ikke opsummeres mere præcis end Doris Lessings gjorde det: Like overhearing a scream

Oversat af Juliane Wammen

 

Sultens hus

Korridor novella / 2

Pris 150 kroner.

Novellaserien er Korridors nye udgivelsesserie af kortere værker. Defineret som det, der befinder sig et sted imellem novellen og romanen er novellaen en genre der går helt tilbage til Boccaccio, og som er blevet dyrket af mange af verdenslitteraturens helt store. I Korridors udformning vil serien indeholde nyt og gammelt, sprælske debutanter og døde giganter, danske og udenlandske forfattere, og vi vil tillade os at eksperimentere med genren.
Serien er formgivet af grafiker Mattias Wohlert og støttet af Statens Kunstfond


 

FORHANDLERE

Ræven og Pindsvinet

Møllegades Boghandel

Arnold Busck Købmagergade

Tranqueba

Kan bestilles hos alle danske bogforhandlere.

bottom of page